We use cookies to optimize your experience, analyze traffic, and personalize ads. Please choose whether you accept our use of non-essential cookies. Read More...
Her kan du læse, hvordan vi håndterer dine personoplysninger. Alle slags oplysninger og informationer, der på en eller anden måde kan henføres til dig, er personoplysninger. De oplysninger, som vi behandler, kan vi have fået fra dig eller i forbindelse med leveringen af vores services, vores markedsføring eller ved besøg på vores hjemmeside mv.
Dyrenes Venner i Grønland er dataansvarlig for de oplysninger, som opsamles om medlemmer, frivillige, besøgende på vores hjemmeside og andre. Vi sørger for, at behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning.
Vores kontaktoplysninger er:
Kalaallit Nunaanni Uumasut Ikinngutai - Dyrenes Venner i Grønland
CVR-nummer: 31292921
Postboks 415
Nuukullak 34
3900 Nuuk
Telefonnummer: +299 52 92 67
E-mailadresse: dyrenesvenner@gmail.com
2. De forskellige typer af behandling
Nedenfor redegøres for til hvilke formål, at vi behandler personoplysninger.
Når du som en del af dit medlemskab yder os et løbende bidrag, giver os en donation eller testerer en del af din arv til os, behandler vi dine personoplysninger, herunder dit navn, størrelsen på dit bidrag, fødselsdato samt personnummer med henblik på, at vi kan foretage indberetning af dit bidrag til Skattestyrelsen.
Vores retsgrundlag til at behandle dine personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c (vores retlige forpligtelse til at foretage indberetning til Skattestyrelsen) og artikel 6, stk. 1, litra f (vores legitime interesse i at kunne overholde vores vedtægtsmæssige pligt til at føre regnskab).
Vi opbevarer dine oplysninger, så længe du er medlem hos os og i et år herefter, henholdsvis i fem år fra du har givet os en donation eller testeret en del af din arv til os med henblik på, at vi kan dokumentere modtagne bidrag samt nå at foretage den lovpligtige indberetning af dem til Skattestyrelsen.
Dyrenes Venner i Grønland ønsker at sikre en god dyrevelfærd i Grønland. På den baggrund behandler vi løbende indkomne sager om dyr i nød, foretager politianmeldelser ved uforsvarlig behandling af dyr eller mistanke herom, yder rådgivning, mv.
I den forbindelse behandler vi en række personoplysninger om de personer, som henvender sig til vores internat eller kontakter os telefonisk, blandt andet navn og kontaktoplysninger. Vores behandling af oplysninger om de personer, der selv henvender sig til os, følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke) og artikel 6, stk. 1, litra f (vores legitime interesse i at kunne hjælpe dyr i nød).
Vi behandler derudover oplysninger om de personer, der anmeldes til foreningen, herunder navn og kontaktoplysninger, billeder, oplysninger om strafbare forhold eller mistanke herom, helbredsforhold samt øvrige oplysninger, der fremgår af anmeldelsen. Retsgrundlaget for vores behandling af oplysninger om de personer, der anmeldes til foreningen, følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c (vores retlige forpligtelse til at foretage politianmeldelser i sager om uforsvarlig behandling af dyr) og databeskyttelseslovens § 8, stk. 3 (vores tungtvejende interesse i at hjælpe dyr i nød).
Hvis vi i særlige tilfælde vurderer, at henvender eller den person, som anmeldes til foreningen, er i øjensynlig livsfare, fx forekommer selvmordtruet, vil vi kontakte de relevante myndigheder med henblik på at personen kan få den rette hjælp. Vores videregivelse af personoplysninger, herunder navn, adresse og kontaktoplysninger følger af databeskyttelsesfor-ordningens artikel 6, stk. 1, litra c (retlig forpligtelse til at gribe ind og hjælpe personer, som er i øjensynlig livsfare).
Vi indsamler personoplysninger direkte fra de registrerede personer eller fra personer, der kontakter os, vores frivillige, dyrlæger eller fra offentlige myndigheder.
Vi opbevarer som udgangspunkt personoplysninger på en sag i fem år efter, at sagen er færdigbehandlet med henblik på, at vi kan dokumentere sagernes historik.
På vores internat håndterer vi adoptions- og pasningsssager vedrørende dyr, hvor offentlige myndigheder eller dyreejere kan indlevere deres dyr til Dyrenes Venner i Grønland, ligesom nye dyreejere kan adoptere de indleverede dyr der ejes af Dyrenes Venner i Grønland.
Med henblik på vores håndtering og administration af disse sager, registrerer vi en række oplysninger om dyreejerne i vores it-system. Det drejer sig om navn, adresse, underskrift og telefonnummer, og personnummer ved adoption af hunde og katte.
Vi behandler personoplysningerne med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b (aftalen med dyreejeren), og artikel 6, stk. 1, litra f, herunder vores legitime interesse i at kunne kontakte dyreejerne, hvis der skulle opstå spørgsmål.
Personoplysningerne slettes tre år efter overdragelsen af dyret henholdsvis tre år efter, at dyret ikke længere er i pension hos os med henblik på, at vi kan dokumentere historikken i sagen.
På vores internat har vi opsat videoovervågning med henblik på at forebygge kriminalitet og andre uregelmæssigheder. Hvis du befinder dig på et af vores internater, kan vi derfor behandle videooptagelser af dig. Det har vi en legitim interesse i, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.
Vi sletter optagelserne efter 30 dage, medmindre særlige grunde taler for en længere opbevaringsperiode, fx i forbindelse med en konkret sag.
Dyrenes Venner i Grønland udsender blandt andet pressemeddelelser, besvarer pressehenvendelser og foretager presseovervågning. Derudover planlægger og gennemfører vi diverse public affairs-projekter.
I den forbindelse behandler vi personoplysninger om politikere, herunder deres navn og politiske tilhørsforhold samt navn og kontaktoplysninger på de personer, som henvender sig til os, og hvad der henvendelse drejer sig om.
Vi behandler personoplysningerne på grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f (vores legitime interesse i at koordinere vores politiske indsats og sikre en strategisk politisk kommunikation), og på grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra e (oplysningerne er tydeligt offentliggjort af den registrerede selv).
Vi opbevarer som udgangspunkt personoplysningerne i den periode, vi arbejder med dem. Vi gennemgår således personoplysningerne en gang om året og sletter de oplysninger, der ikke længere er relevante for os at opbevare som led i vores arbejde.
Når du deltager i et af vores arrangementer, anvender vi dine personoplysninger med henblik på, at vi kan administrere og gennemføre arrangementet. Det drejer sig om dit navn, e-mailadresse, telefonnummer og betalingsoplysninger.
Vi behandler dine personoplysninger som beskrevet ovenfor baseret på databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, da oplysningerne er nødvendige for at opfylde aftalen med dig om din deltagelse i arrangementet. Behandlingen kan også finde sted på grundlag af artikel 6, stk. 1, litra f, da vi har en legitim interesse i at administrere arrangementet og eventuelt udsende evalueringsskemaer mv.
Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at kunne gennemføre det pågældende arrangement, og at evaluere det. Er der tale om et betalingsarrangement, så opbevarer vi faktura-data i regnskabsåret plus 5 år som fastsat ved bogføringsloven.
Bemærk, at i forbindelse med din deltagelse i et af vores arrangementer kan vi tage billeder og videoer af dig til brug for markedsføringsformål. Vores retsgrundlag er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b (vores aftale med dig). Vi sletter billederne og videooptagelserne tre år efter, at vi ikke anvender dem aktivt i vores markedsføring længere.
Vi markedsfører vores forening via forskellige kanaler, blandt andet på denne hjemmeside, i trykte foldere samt på sociale medier. I den forbindelse kan vi bruge billeder og videooptagelser af dig til kampagner, reklamer, mv. Vores retsgrundlag er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b (vores aftale med dig). Vi sletter billederne og videooptagelserne tre år efter, at vi ikke anvender dem aktivt i vores markedsføring længere.
Som led i vores markedsføringsstrategi udsender vi også nyhedsbreve, som du modtager enten fordi du er medlem, eller fordi du selv har tilmeldt dig nyhedsbrevene. I den forbindelse behandler vi dit navn og e-mailadresse med det formål, at vi kan sende dig nyhedsbrevene. Vores retsgrundlag til at behandle dine personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f (vores legitime interesse i at markedsføre foreningen).
Til brug for vores markedsføring kan vi også anvende dit navn og e-mailadresse til at målrette annoncer til dig på Facebook. Vi sletter dine oplysninger, hvis du trækker dit samtykke til at modtage markedsføring fra os tilbage eller senest et år efter, at du sidst har interageret med os på Facebook.
Vi behandler også dine personoplysninger i forbindelse med administrationen af vores Facebooksider/Facebookgrupper, fx når vi deler din historie om, at du søger en ny familie til dit kæledyr. Vi sletter oplysningerne efter senest 3 år.
Vores retsgrundlag til at behandle dine personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f (vores legitime interesse i at foretage markedsføringstiltag for at drage opmærksom til foreningen og hverve potentielle medlemmer).
Derudover skal du være opmærksom på, at vi indsamler personoplysninger om dig, når du interagerer med os på vores hjemmeside, på sociale medier og lignende, fx når du udfylder en kontaktformular på hjemmesiden.
Vi behandler dine personoplysninger, herunder navn, e-mailadresse samt de øvrige personoplysninger, du sender til dig for at kunne besvare din henvendelse, behandle din legatansøgning, mv. Du skal dog være opmærksom på, at vi også gemmer dit navn og kontaktoplysninger i en toårige periode med henblik på, at vi senere kan kontakte dig med tilbud om medlemskab af vores forening.
Dine personoplysningerne behandles med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f (vores legitime interesse i at besvare din henvendelse, behandle din ansøgning og kunne kontakte dig med tilbud om medlemskab for at sikre vores fortsatte virke).
Når du besøger vores hjemmeside https://dyrenesvenner.gl/, opsamler vi data om dig for at kunne lave statistik, optimere hjemmesiden, benytte huskefunktioner og målrette markedsføring. Vi behandler blandt andet følgende:
Vi behandler dine personoplysninger på grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, om legitim interesse. Vores legitime interesse er at tilbyde dig en interessant hjemmeside, der fungerer optimalt. Derudover behandler vi dine personoplysninger på grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, om samtykke.
På vores hjemmeside kan vi frem- of efterlyser bortløbne dyr, og i den forbindelse registrerer vi navn, telefonnummer, adresse og e-mail om de personer, som efterlyser sine dyr henholdsvis indleverer dyrene til os. Vi behandler personoplysningerne på grundlag af vores legitime interesse i at hjælpe med at finde de efterlyste dyr samt ejerne til de fremlyste dyr, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.
Vi foretager frem- og efterlysningen på vores hjemmeside, og sletter personoplysningerne fra vores systemer, så snart dyret eller ejeren er fundet og ellers senest et år efter, vi har fjernet oplysningerne fra hjemmesiden.
3. Modtagere af personoplysninger
Vi kan videregive eller overlade dine personoplysninger til vores databehandlere, offentlige myndigheder, såsom politiet, kommunen og selvstyret, brugere af sociale medier og vores hjemmeside, mv.
4. Overførsel af personoplysninger til tredjelande
I visse tilfælde overfører vi dine personoplysninger til modtagere uden for Grønland. Dette sker, når vi gør brug af databehandlere i lande som f.eks Danmark. Overførselsgrundlaget er Kommissionens standardkontraktbestemmelser eller andre fornødne garantier.
5. Sikkerhed
De oplysninger, som du giver os, eller som vi får om dig fra andre, sørger vi for at opbevare sikkert og fortroligt. Rent teknisk sørger vi for altid at bruge databehandlere, som vi har sikret os har den samme sikkerhed omkring dine oplysninger, som vi har, og internt organisatorisk hos os har vi fokus på at undervise hinanden i at sørge for en høj datasikkerhed. Når det er hensigtsmæssigt, sørger vi for at kryptere, pseudonymisere eller anonymisere dine personoplysninger. Vi vil til enhver tid sikre, at vi overholder den gældende persondatalovgivning.
Vi sletter dine personoplysninger, når vi ikke længere har brug for at behandle dem til at opfylde et eller flere af de formål, som vi har nævnt ovenfor. Der kan være særlige regler i love, som eksempelvis i bogførings- og forældelsesloven, der giver os ret og pligt til at opbevare dem i længere tid.
6. Retten til at trække dit samtykke tilbage
Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke om vores behandling af dine personoplysninger tilbage. Det kan du gøre ved at sende en e-mail til dyrenesvenner@gmail.com. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for din tilbagetrækning. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, har det derfor først virkning fra det tidspunkt.
7. Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningens kapitel III en række rettigheder i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger. Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte os via dyrenesvenner@gmail.com
Du har for det første ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig, ligesom du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv rettet.
I visse tilfælde har du endvidere ret til at få slettet oplysninger om dig og få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
Derudover har du ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, og endelig kan du i visse tilfælde have ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format.
8. KLAGE TIL DATATILSYNET
Hvis du er utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger, kan du klage til Datatilsynet i Grønland. Du finder Datatilsynet her: Industrivej 31, 3900 Nuuk, e-mail dt@datatilsynet.gl
9. Spørgsmål
Hvis du har nogen spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, er du til enhver tid velkommen til at sende en e-mail til dyrenesvenner@gmail.com.