Vejledning før anskaffelse af marsvin som kæledyr

Dansk

Marsvin har brug for at være sammen med andre marsvin. De kan blive ensomme og triste og så har de det ikke godt. Hvis du har en hun og han sammen, skal du få hannen kastreret. Det kan dyrlægerne gøre på Donnas Dyreklinik for omkring 1000 kr. Har du ikke råd til dette, så hold enten hanner eller hunner sammen. Så får du ikke unger igen og igen og dine marsvin er glade for at have venner. Mennesker kan ikke erstatte et andet marsvin.

Marsvin er vegetarere og skal have en masse hø, tørfoder og grønt hver dag. Hø skal faktisk være det de spiser allermest af, så de skal have frisk hø HVER dag. Marsvin danner ikke selv C-vitamin og SKAL have dette tilført deres mad. Det kan man købe som en slags pulver og drysse på deres grøntsager. Det kan være en god idé, at købe grønt som indeholder meget C-vitamin. Det kan være peberfrugt, broccoli, grønkål og persille.

Deres tørfoder skal helst være foderpiller som hedder pilleret. Det er tilpasset marsvin og tilsat det vigtige C-vitamin. De marsvine/kaninblandinger man kan købe i butikkerne er ikke så sunde. Det er ofte en blanding af bl.a. korn, kerner, cornflakes og majs. Det er lidt som at give sit marsvin fastfood hver dag. Vi køber selv vores foderpiller hos Holms Dyreartikler, som denne sommer fik et godt mærke i butikken.

Marsvin spiser deres egen afføring, så det skal du ikke blive forskrækket over.

Marsvins tænder vokser hele livet og har brug for at blive slidt, det er meget vigtigt! og det sker ved marsvinet får det rigtige foder.

Marsvinet skal altid have mulighed for at drikke rent vand

Hvis du prøver at sørge for dit marsvin bor sammen med andre marsvin og du søger for godt og varieret foder med C-vitamin, kan du hjælpe dit marsvin med at blive omkring 4-6 år, måske meget ældre. Så er du nemlig med til at passe rigtig godt på det.

Marsvin får mellem 2-4 unger og kan få mange kuld unger om året.

Hunmarsvin kan allerede blive gravide når de er kun 4 uger. Han marsvin kan også lave unger når de er kun 4 uger. Så det er meget vigtig, at få dem kønsbestemt og skilt dem fra hinanden inden det er for sent. Ellers kan 2 marsvin meget hurtigt bliver til 15 marsvin. Det har vi desværre set eksempler på. Det kommer helt ud af kontrol. Det er meget svært, at finde ud af, om det er en han eller hun på ungerne. Det skal dog lige tilføjes, marsvineunger skal være 4 uger OG veje mindst 300 g. før de fjernes fra deres mor.

Vi oplever et stort problem med antallet af marsvin i Nuuk. Der er for mange marsvin og for få hjem. Vi har lige nu 13 marsvin på internatet, hvor flere af dem, efter al sandsynlighed er gravide. Det har de været ved ankomsten. Vi vil understrege, man IKKE kan komme forbi og aflevere sin marsvin hos os. Vi vil dog gerne hjælpe med at kønsbestemme dit marsvin, så du kan skille dem ad. Det kan være svært at se om det er en han eller hun på marsvineunger men vi vil gerne gøre et forsøg. Hvis du kommer forbi i åbningstiden om søndagen imellem kl 14.00 og 16.00 kan vi kigge på det sammen. Vi kan også kigge på at klippe klør. Vi hjælper og rådgiver gerne omkring hvad der er sundt for dit marsvin at spise og marsvinehold generelt.

Kalaaliisut

Marsviinit marviineqatiminnik ilagisaqarnissartik pisariaqartittuuaat. Marviinit kiserliornissamut qanittunnguusarput, kiserliulerpatalu nikallungalersarput tamatumalu kingunerisarpaa inuulluataarunnaartarnerat. Marviinaateqaruit arnavissamik angutivissamillu, angutiviaq issuertissinnaavat. issuertinnera Donnas Dyreklinikkimi suliarineqarsinnaavoq, 1000 kr. missaani akeqartarpoq. Suliaritinnissaa akissaqartinngikkukku, arnaviaq angutiviarlu avissaartissavatit, piaqqinissaat pinaveersaartinniarlugu. Marsviinat piaqqiullaqqissorsuummata, ineqatigiisinnerisa kingunerikkajuttarpaat piaqqat. Marviinit nuannarisuuaat ilagisaqarnissartik. Inuit marviinit pisariaqartitaat naammattumik tunniussinnaanngimmatigit eqqaalaassavarput.Marsviit naatitanik inuussuteqartuupput, ivigaasannik nerisarput, aammalu panertut pisiniarfinni pisiassaasartut marviinit nerisarpaat, taamatuttaarlu ullut tamarluinnaasa naatitartussallutik. Ivigaasanik nerisaqartarnerat initunerpaatittassavat, ullut tamaaviisa ivigaasat nutaat marviinaatinnut tunniuttakkit. Marviinit nammineerlutik C-vitamininik pilersitsisuunngillat, taamaattumillu nerisaqarnermikkut pisariaqartivissortuuaat. Vitaminit taakkua pisiassaasarput, nerisassaannut akulerutassaasarlutik. Isumassatsialaarsarpoq naatitat aqqutigalugit vitamininik tunisarnissaat, assersuutigalugu naatitat ukua atorluarneqarsinnapput, peberfrugtit, brocollit, grønkålit persilillu.Nerisassaat panertut marviinaatinnut iluaqutaanerpaat tassaapput Pellets-inik atillit. Marviinanut tulluussagaasorujussuupput, vitaminillu pingaaruteqarluinnartut akoralugit. Pisiniarfinnit nalinginnaasuni pisiassaasartut marviininut/kaniinanullu pitsaanerpaarsuunngillat. Ilaatigut akorisarmatigit, kornit, qaqqortarissat, corn flakissit majsillu. Allatut oqaatigilluaannarlugu isumaqarpoq, marviinaatit peqqinnanngitsunik nerisillugu. Uagut Holms dyreartiklerini marviinaatitta nerisassaanik pisisarpugut.

Marsviinat anatik aamma nerisarpaat, tamanna tupassutiginiaqinaguMarsviinat kigutaat alliartuinnaavittuupput, taamaattumillu kigutinut nungullarsaatit pisariaqartittuullugit. Pingaaruteqartorujussuuvoq! Tamannalu ilaatigut nerisagissaarneratigut aaqqissutaasinnaavoq.Marsviinat imermik imersinnaanissaminnut periarfissaqartuaannassapput.Marsviinaatit marsviinaqatiminik najugaqateqartikkukku, nerisassaailu isumagilluarlugit C-vitamininik peqarluartunik nerisaqartillugu, marsviinaatit ikiorsinnaavat ukiut 4-6 inuulersillugu, ilaatigulluunniit sivisunermik. Isumagilluarneratigut pisariaqartitai annertuumik iliuuseqarfigissavatit.

Marviinat piaqqigaangata marlunniit sisamanut piaqqikkajuttarput, ukiumullu arlaleriarlutik piaqqisinnaasarlutik.

Marsviinat arnavissat sapaatip akunneri sisamanngoraangatigit naartusinnaalersarput. Taamatuttaarlu angutivissat sapaatip akunneri sisamanngoraangatigit naartulersitsisinnaalersarlutik. Taamaattumik pingaaruteqarluinnaqqissaarpoq suiaassusaat aqqutigalugu avissaartiaarnissaat, kingusinaannginnerni. Taamaaliunngikkuit marviinat marluk, 15-ninngoriaannaaviupput. Ajoraluartumik tamanna takussaasarpoq. Aqukkuminaattorujussuuvoq. Takujuminaattorujussuuvoq suiaassusaat, misissoqqissaartariallunilu. Oqaatigissavarpulli, marsviinat piaqqat anaanaaniit avissartissannginnakkit sapaatip akunneri sisamanngortinnagit, 300 g-ilu angutinnagu.

© Copyright 2021 Dyrenes venner i Grønland-Kalaallit Nunaanni Uumasut Ikinngutai.

All Rights Reserved

Dyrenes Venner i Grønland

Tapersersorninnaav at ugguna

Du kan støtte Dyrenes venner her

Bank-ikkut nuussineq /Bankoverførsel:

6471 – 4080944


Mobilpay: 64 77 77


Tusind tak for din donation, hvis du har lyst til at gøre det til en fast månedlig/årlig overførsel. vil vi blive rigtig glade