Vejledning før anskaffelse af kat som kæledyr

En killings socialisering ligger i forskellige faser:

2-7 uger, grundlæggende sociale færdigheder gennem leg med mor og søskende. Lærer at aggere i forhold til når andre katte hvæser, eller lægger ørerne tilbage m.m., det er også i denne periode den har nemmest ved at lære at blive tryg ved mennesker, hunde eller andre dyr. I denne periode lærer den også at holde sig selv ren, gå på kattebakken og at afsætte dufte ved kradsemærker for at markere sig. Når killingen er 8 uger gammel, skal den grundlæggende socialisering gerne være på plads.

8-12 uger, killingen udvikler socialiseringen ved at lære i større grad at begå sig og lære “kattesprog”, den lærer at hvis den river en anden, kan den blive revet igen – og det er derfor vigtigt at den ved leg med sin mor og søskende kan udvikle disse færdigheder og lære at begå sig. Killinger der bliver taget fra deres mor før 12-ugers alderen får derfor store problemer socialt, – også i forhold til mennesker, da de ikke har fuldent “skolen”, og det kan have den uheldige konsekvens at killingen ikke har lært når det er nok, og gå for sig selv, – men istedet vil rive eller bide. Det ender ofte i at katten bliver aflivet, – og det er jo synd, for det er jo ikke deres skyld.

13 uger og frem…… efter hjemkomsten er det din opgave at sørge for resten af socialiseringen, så den kan blive en tryg afbalanceret kat. Det er vigtigt killingen stifter bekendtskab med ting I gør i hjemmet: rengøring, gulvvask, støvsugning så den vænner sig til lydene, og lad den endelig snuse med så den lærer det at kende. Ønsker man en indekat er det vigtigt at der kommer besøg der hilser på killingen, tager den op osv, også evt. hunde (der er vant til katte), eller andre voksne katte, så killingen lærer at forholde sig til andre. Hvis killingen/katten kun er vant til dig, kan det blive vanskeligt at få den til dyrlæge eller få den passet. Af samme grund er det vigtigt at lære katten at blive transporteret, så den er tryg ved det, hvis du f.eks skal til dyrlæge med den.

NÅR KILLINGEN KOMMER HJEM


Det er en god ide at have killingen i et mindre rum eller aflukket areal med mad, vand og kattebakke indtil den er faldet til og er tryg, får killingen et for stort område bliver den stresset. Når killingen er faldet til ro kan det stille og roligt få mere plads lidt ad gangen. Når killingen kan færdes i flere rum, anbefales det at mad og vand stilles i et andet rum end kattebakken. Vil man gerne have en kat der kan gå ind og ud, anbefales det med en killing at vente med at lade den kunne gå ud til den er omkring 6 mdr., – så skulle dens orienteringsevne være udviklet. Har man fået en voksen kat, anbefales det at vente i ca. 3 uger så den ved hvor den bor og kender lugtene osv.Af udstyr bør man anskaffe: mad/vandskål, kattebakke, sovehule/seng (katte elsker at putte), kattelegetøj og kradsetræ/tæppe som er et must så katten kan hvæsse kløer samt afmærke sit territorium med sine mærker og dufte (når katte hvæsser klør ude i naturen, er det det instinkt dels for at slide kløerne, men også for at afmærke sit territorium, – for at katten ikke skal gøre det på møblerne inde, er et kradsetræ uundværligt)


RENLIGHEDSTRÆNING


I det rum hvor killingen opholder sig når den er kommet hjem, vil den hurtigt gå i kattebakken (den kender den sikkert allerede fra opdrætteren), – men katte er meget renlige og foretrækker at kunne dække deres ekskrementer til, og derfor vil det være naturligt for killingen at gå i kattebakken, og da den adfærd ligger så dybt i katte er det nemt at gøre katte renlige. Netop fordi katte er så renlige er det vigtigt at sørge for at fjerne efterladenskaber med små mellemrum, og helt at efterfylde med kattegrus og helt at skifte det med rimelige mellemrum.


ALENE HJEMME


Det er vigtigt at lære killingen at være alene hjemme. Du behøver ikke forlade hjemmet hvis det er ubelejligt, det kan gøres ved at lukke den ind på et værelse med de nødvendige ting: vandskål, madskål, kattebakke, sovepude/hule samt noget legetøj den kender og kan lide. Start med at lade den være alene lidt ad gangen, og trap så tiden op. Hvis du forlader hjemmet, behøver du ikke lukke den inde på et værelse. Uanset hvad du vælger, gælder det om at trappe tiden op, så katten vænner sig til, at du nogen gange går.


PROBLEMER MED AT VÆRE ALENE HJEMME


Hvis katten føler sig utryg vil det ofte give sig udtryk i at den besørger indendørs, – et sted der dufter godt og trygt af dig, f.eks i din seng, sofaen eller et sted. Husk på, det er helt uhensigtsmæssigt at straffe katten når du kommer hjem, – selvom det selvfølgelig ikke er så lækkert, så ved katten ikke den har gjort noget forkert, – den har gjort det fordi den var bange. En kat der er tryg ved at være hjemme, gøre ikke sådan noget. En reaktion fra en utryg kat når du kommer hjem, kan være at den spurter rundt i hjemmet i høj aktivitet, og i nogle tilfælde kan det hænde at den ufrivilligt kommer til at besørge, – hvorfor den reagerer såden er svært at sige, – men det kan være for at tiltrække sig din opmærksomhed.


OPDRAGELSE OG LEDERSKAB


Man kan godt opdrage sin kat, selvom mange mener man ikke kan, men en ting er helt sikkert, man skal ikke bruge skæld ud når katten gør noget man ikke vil have. Hvis man skælder ud, vil katten ikke forbinde det med den gør noget forkert, men med ubehag og frygt og vil derfor som oftest blot lukke helt af overfor hævede stemmer. Gør katten noget uhensigtsmæssigt, så ignorer den i stedet, – alt hvad katte gør, gør den for at få opmærksomhed. Spinder, gnider sig op af dit ben, lægger sig op ad dig osv. Hvis den f.eks lægger sig op ad dig i sofaen, og du ikke ønsker den skal gøre det, så ignorer den…. eller tag den f.eks og sæt den ind i et andet værelse i få minutter. Derved opnår den ikke det den ville, og efter nogle gange vil den lade være, for det “gir” ikke noget. Gør den derimod noget du GERNE vil have, belønning belønning belønning – så vil den med glæde gøre sådan fremover. En anden god ting er, at give katten andre muligheder, end det forkerte valg. Har katten således besørget på gulvet, – så sørg for at kattebakken altid er ren og indbydende, – katte er meget renlige, og en uren kattebakke, kan få katten til at vælge den fra. Hvæsser katten klør i møblerne, – sørg for den har et kradsetræ og andre muligheder for at kradse.Hvis katten har tisset på gulvet eller andre steder – kør ALDRIG dens snude rundt i det, den forstår på ingen måde sammenhængen, – men føler det som et overgreb, og bliver angst. Din kat knytter sig til dig, og den vil søge dit selskab, – det er dig der giver den mad og du er dermed en slags leder for den.


ADFÆRD


Katte er jægere, og dette instinkt ligger dybt i dem. Alt hvad der bevæger sig, er et potientielt bytte: dine fingre der klimprer på gulvet, en snor med en legemus, en bold, en gren ja hvad som helst vil den gerne øve sit jagtinstinkt på. Katte har lynhurtige reflekser, – nødvendigt når den i et splitsekund skal fange en mus.


Katte er ikke flokdyr, men kan godt befinde sig sammen med/være sociale med andre katte, men de knytter sig ikke til andre katte. Dvs. – katte jæger alene, og holder sig ofte for sig selv, men kan sagtens leve sammen med andre katte og dele territorium, og tamme katte der bliver fodret har nemmere ved at tolerere hinanden, da der er mad nok. Hvis du har katte boende sammen, er det en forudsætning de er neutraliserede, så de ikke skal slås om deres territorium.


ADFÆRD – LÆS KATTENS SIGNALER


Når katte hilser på hinanden gør det det ved at køre/gnide hovederne mod hinanden. Står din kat på bagbenene når den hilser på dig, er det fordi den vil prøve at nå dit hoved for at hilse, så hvis du bukker dig ned, vil den køre/gnide sit hoved mod dit. Dette gør den kun ved mennesker den er tryg ved!


Når en kat spinder er det ofte fordi den er veltilfreds, – men det behøver ikke altid være sådan. En angst kat eller en kat med smerter, f.eks en fødende hunkat, vil ofte spinde. vil også ofte spinde, og i sådanne tilfælde vil kattens spinden når mennesket nærmer sig, være dens måde at signalere på, at den er klar til at modtage hjælp.


Når katte hvæser eller knurrer prøver den at fortælle, at man skal holde sig væk, og det bør man altid respektere.


Når katte jæger og præsenterer byttet (f.eks en fugl eller mus) hjemme på gulvet, er det helt almindelig adfærd, – en slags introduktion for killingerne, men den kan også gøre det selvom den ikke har killinger. Det er oftest hunkatten der tager fangsten med hjem, men hankatte kan også finde på det. Skæld ikke ud på katten, det er naturlig adfærd!


Når katten dækker sine efterladenskaber til er det ikke et tegn på renlighed. Det handler om hieraki – den/de underlegne katte dækker sine efterladenskaber til for at nedtone sin tilstedeværelse. Den dominerende kat dækker det ikke til. Har du en indekat vil den dække det til i kattegruset, da den ser dig som den dominerende. Har man mere end to katte, vil der i flokken være 1-2 katte der ikke dækker til.


Katten hvæsser klør dels for at slide sine klør, men også for at afmærke territorium, hvilket er en meget vigtig adfærd for katten. Når den hvæsser klør afsætter den et duftspor fra kirtler under poterne. Selvom du har en indekat vil den hvæsse klør, da dette instinkt er så stærkt og ønsker du ikke den skal bruge møblerne eller dørkarmene bør du give den alternativer i form af kradsetræ og kradsetæpper.


Når katte spiser græs er det (ligesom for hunde) for at få renset ud i maven ved at fremprovokere opkast (for f.eks hårboller). Har du en indekat bør du derfor give den kattegræs, da det er en naturlig adfærd og et behov for katten.


Når katten ælter med poterne er det tegn på veltilfredshed, – det kan være når katten ligger hos dig og bliver kælet. Da den var killing æltede den moderen for at få mælken til at løbe til. Når den voksne kat ælter, er det fordi den ser ejeren som en slags mor, og hvis den ælter bliver den kælet.


Når katte sutter på puder eller f.eks sin ejers tøj, er det oftest katte der er taget for tidligt fra moderen. Denne adfærd vil oftest vare resten af dens liv.


Kilde: www.petty.dk

© Copyright 2021 Dyrenes venner i Grønland-Kalaallit Nunaanni Uumasut Ikinngutai.

All Rights Reserved

Dyrenes Venner i Grønland

Tapersersorninnaav at ugguna

Du kan støtte Dyrenes venner her

Bank-ikkut nuussineq /Bankoverførsel:

6471 – 4080944


Mobilpay: 64 77 77


Tusind tak for din donation, hvis du har lyst til at gøre det til en fast månedlig/årlig overførsel. vil vi blive rigtig glade