Dansk

Ænder og fodring

Vores søer er ved at være smeltet og ænderne er kommet tilbage.

For mange familier og daginstitutioner betyder en lille udflugt ud for at fodre. Mange af os husker nok selv glæden ved at fodre ænder som barn. Men det viser sig, det desværre ikke er så godt for hverken ænderne eller søerne.

Hvorfor er det nu ikke så godt at fodreænderne? Når ænderne selv finder mad er det insekter, smådyr og plante dele.

Vi mennesker vil være søde og giver dem oftest hvid brød. Sådan har vi jo altid gjort. Men hvidt brød er faktisk ikkespecielt sundt for hverken mennesker eller dyr.

Ænderne får lidt hurtig energimen ikke meget næring i form af vitaminer, proteiner eller mineraler. De bliver dovne, tykke og gider ikke selv lede eftermad. Fodring kan i øvrigt også fjerne deres naturlige frygt for mennesker og det kan skade dem. Ikke alle vil dem det godt.

Hvad sker der med søerne?

Brød indeholder næringsstoffer, som ender i vandet gennem andens afføring. Næringsstofferne virker som gødning og får alger i vandet til at vokse.

Det kan føre til, at planterne i søbunden ikke længere kan opfange sollys og dør. Brødrester og andeafføring bruger af vandets ilt, når det nedbrydes. Der kan derfor opstå iltsvind i søer som følge af kraftigandefodring.

Jeg vil altså fodre ænderne, som jeg altid har gjort: Jamen så fodre helst med korn, majs eller fuglefrø.

Skal det være brød, så nøjes med 1-2 skriver pr. tur og læg brødet på land. Smid ikke brød i søen og tøm ikke posen deri efter fodring.

Prøv at se ænderne selv søge efter foder. Når de f.eks. dykker ned og kommer op et stykke væk. Man kan få mange gode snakke, børn og voksne sammen, om ænderne og deres natur.

Fakta om anden: Vægt: 850-1.400 g

Kuldstørrelse: 9-13 æg

Antal kuld: 1

Rugetid: 27-28 dage

Ungetid: 50-60 dage

Alder: 5-10 år


Kilder: Naturvidenskab.dk, naturstyrelsen.dk,dofbasen.dk

Kalaaliisut

Qeerlutuut nerisitsisarnerlu

Tatsigut sermeerutilerput qeerlutuulluuterlutik. Ilaqutariippassuarnut paaqqinniffinnullu nerisitsiartuutigalunianiilaartoqarsinnaasarpoq. Qeerlutuunik nerisitsisarneq meeraalluni nuannertuaarlaqarluta eqqaamajunnarsivarput. Kisianni tamanna qeerlutuunut tatsinulluiluarpallaanngitsoq paasinarsivoq. Sooruna qeerlutuunik nerisitsisarneqajoqutaasoq? Qeelutuut neriniaraangamik sullerngit,uumasuaqqat naasuminernillu nerisaqartarput.Pitsaaniaraangatta amerlanertigutiffiaq-qaqortumik tunisarpavut. Taama iliortuaanarpugut. Kisianni inunnutuumasunullu iffiaq-qaqortoq peqqinnarpallaanngilaq. Qeerlutuutnukissanilaarsinnaasarput, kisianni vitamiininik, proteininikmineraalinilluunniit inuussutissartalinnik pineq ajorlutik. Eqiasulersarput, puallarlutik namminerlu nerisassarsiorusukkunnaartarlutik. Nerisitsineq aamma inunnutnujuarunnaarneranik kinguneqartarpoq, taamaasilluni ajoquserneqarsinnaallutik.

Kikkut tamarmik pitsaasumik perusunneq ajorpaat. Tatsit suneqartarpat?Iffiukkat inuussutissartaqarput, qeerlutuupanaaniit tatsimut pisartunik. Inuussutissat naggorissaatitut pissuseqartarput, tatsillu naasuinik allisitsisarlutik. Tatsip naqqaniittut naasut seqernupqinngorsinnaajunnaartarpai toquliulerlutillu. Iffiat qeerlutuullu anaiarroraangamik tatsip silaanaa atortarpaa. Taamaasillunilu qeerlutuuniknerisitsinerujussuup kingunerisarpaa tatsit silaanaarunneranik.Pisarnittuut qeerlutuut nerisikkusuppakka:Taavami karrinik, majsinik imaluunniittimmissat nerisassaanik neriseriakkit. Iffiaasariaqarpata nerisitsineq ataatsimikillukunik ataatsimik marlunnilluunniit, nunamut ilillugit tunniussigit.

Tatsimut iffianik igitsinak, nerisitsereeruillu puusiap imaa tatsimutkuissanngilat.Qeerlutuut nammineq neriniartutisiginnaakkit. Assersuutigalugu imermut morsukkaangamik ungasiamilupueqqittarnerat. Qeerlutuut inooriaasaalu pillugit nuannersumik meeqqatinersimasullu akornanni oqaloqatigiittoqarsinnaalluarpoq. Qeerlutuumut paasissutissat:

Oqimaassusaa: 850-1.400 g

Piaraqatigiit: 9-13 æg

Tukertut: 1

Ivanerata sivisussusaa: 27-28 dage

Piaraqarnerup sivisussusaa: 50-60

dageUkiui: 5-10 år

Najoqqutassiaq: Naturvidenskab.dk,naturstyrelsen.dk, dofbasen.dk

© Copyright 2021 Dyrenes venner i Grønland-Kalaallit Nunaanni Uumasut Ikinngutai.

All Rights Reserved

Dyrenes Venner i Grønland

Tapersersorninnaav at ugguna

Du kan støtte Dyrenes venner her

Bank-ikkut nuussineq /Bankoverførsel:

6471 – 4080944


Mobilpay: 64 77 77


Tusind tak for din donation, hvis du har lyst til at gøre det til en fast månedlig/årlig overførsel. vil vi blive rigtig glade