Nuuk ugeavis – uge 50

DYRENES SIDE uge 50

NU ER DET JUL IGEN …… og alle glæder sig.

Traditionen tro får I lige et par ord med på vejen :

JULEGAVE til dyrene : Dyrenes Venner har idéen til en rigtig god gave til dine dyr :
Giv dem en chip hos Dyrlægen.
Er din hund el kat chipmærket, og bli’r den indbragt til Internatet, vil vi lynhurtigt kunne få
dyrene sikkert hjem til deres ejer igen.

I denne mørke tid, er det måske også en idé at købe én af de efterhånden mange forskellige lygter,
eller reflekser der kan sættes på dine dyr.

Både Chippen og lygten/refleksen, kan ende med at redde livet for dine dyr.

JULE-SUL : Husk på at dyrene i bund og grund har bedst af at få det mad og de portioner som de er vant til. Bliv ikke fristet til at give dem for mange godbidder.
Julemad er meget fed mad – og det er slet ikke godt for en hunde- eller kattemaver.

NYTÅRS-LARM : Rigtig mange hunde og katte er bange for lydene og lyset når vi skyder Nytåret ind.
Sørg for at der er et mørkt rum i huset hvor dyrene kan søge tilflugt (rul gardinerne for), og lad være med at tage dyrene med udenfor. Også selv om de IKKE er bange. En hund kan i kådhed løbe efter f.eks et heksehyl – og tage det i munden, med grimme forbrændinger til følge.

Ynk ikke dyrene – men tal til dem i normalt stemmeleje. Begynder du – som deres flokfører – først at lyde ynkelig, så er de da HELT sikre på at noget er rivende galt !

DYRENES VENNER ØNSKER ALLE TO- & FIREBENEDE I NUUK EN RIGTIG GLÆDELIG JUL & ET GODT NYTÅR.